Nysgerrige og nuværende medlemmer inviteres til Tennissportens Dag lørdag 3. maj. Alle er velkomne til en sjov og aktiv dag på banerne – uanset alder og tenniserfaring.
Tennissporten Dag afholdes fra kl. 10.00 – 12.00. Sammen med tennisklubberne over hele landet åbner vi dørene og giver enhver interesseret mulighed for at prøve tennis. Vi er selvfølgelig med og vil give den hele armen for at vise, hvorfor lige netop Rudersdal Tennisklub er den allerfedeste klub at være medlem af.
Vi håber, at så mange som overhovedet muligt vil deltage. På den måde kan vi give vores nye tennisgæster en god social oplevelse med sporten og med vores klub.
Det er gratis at deltage, og klubben står klar med låneketsjere, bolde og en forfriskning til alle. Vi glæder os til at se jer til Tennissportens Dag!