Fællesspil for medlemmer flere gange om ugen

Fællesspil for medlemmer

  • Du kan altid finde nogen at spille sammen med i Rudersdal Tennisklub. 
  • Vi spiller Hvirvelvind, som er et tennisspil, hvor mange spillere hurtigt kan være med, få masser af boldberøringer og spille sammen med forskellige makkere. 
  • Man skal blot møde op for at komme til at spille.  Se tider for Hvirvelvind i kalenderen.
  • Bolde til fællesspil er inkluderet i kontingentet.

HVORDAN FORGÅR HVIRVELVIND ?

Der kan normalt være 3 til 6 spillere på en bane. I kortere perioder kan der være op til 7 spillere.


Sådan foregår spillet

  • Der er en vinderside og en udfordrerside
  • På udfordrersiden starter et par en duel mod parret på vindersiden
  • Bolden sættes i gang med en let underhåndsserv
  • De to efterfølgende slag skal være nemme transportbolde
  • Derefter spilles pointet færdigt efter almindelige tennisregler

REGLER FOR SKIFT

Hvis udfordrersiden vinder pointet

  • Udfordrersiden bliver stående
  • Næste spiller i køen sætter en ny bold i gang
  • Vinder udfordrersiden 3 bolde i træk, rykker de over på vindersiden


Hvis udfordrersiden taber pointet

  • Den spiller på udfordrersiden, som lavede fejlen, går bag i køen
  • En ny spiller fra køen kommer ind
  • Udfordrersiden skal så starte forfra med at prøve at vinde 3 bolde i træk


Når et par mister vindersiden

  • Det par, der taber deres plads på vindersiden, går bag i køen
  • Et nyt par kommer ind som udfordrere


Kø og rotation

  • De spillere, der ikke er på banen, samler bolde og server
  • Der skiftes hele tiden mellem spillerne, så alle får spillet meget
  • Formålet er, at flest muligt deltager, og at alle spiller med forskellige makkere

ANTAL SPILLERE PÅ EN BANE

3 til 6 spillere

  • Dette er det normale antal (med 3-4 spillere kan der spilles single-hvirvel)
  • Hvirvelvind spilles som beskrevet ovenfor


7 spillere på en bane

Hvis der i en kort periode er 7 spillere på én bane:

  • Den sidst ankomne spiller stiller sig på vindersiden
  • Spilleren bytter plads med en spiller på vindersiden, når denne spiller taber bolden
  • De øvrige regler er de samme

ÅBNIN AF EN NY BANE

Hvis der kommer flere spillere, og der allerede er 7 spillere på en bane, skal der åbnes en ny bane.


Fordeling af spillere

Man kan fx fordele spillerne:

  • 4 og 4
  • eller 5 og 3


Hvem går til den nye bane?

  • De sidste to spillere, der er kommet til banen, der er i gang,
  • går over og starter den nye bane op
  • sammen med den nytilkomne spiller


Hvis en spiller stopper

Hvis en spiller går hjem, og der mangler en spiller på en bane:

  • Flyttes den sidst ankomne spiller fra en bane med 6 spillere
  • over til den bane, hvor der mangler en spiller


Målet er, at der så vidt muligt altid er nok spillere til at spille hvirvelvind på alle baner.